Chris er startet dagen med et planlagt besøg hos tandlægen
Derefter er det tanken at vi skal en tur ud til Batu Caves.

I morgen tidlig går den til det sidste stop på turen inden vi vender næsen mod danmark, Pangkor Laut hvor vi håber at kunne komme ud og snorkle imellem opholdende ved poolen.

Vi var igen tidligt afsted og retur i kl lige over frokost.

Chris og jeg brugte resten af dagen på at hente et par briller Chris har fået lavet samt være ude i et IT-shopping mall hvor der er 5 etager fyldt med computer udstyr.
Det eneste vi havde med hjem var en stak medier til at brænde billeder på samt 3 sæt af den nye OS X version, Snow Leopard.

Spisning på restauranten på den anden side af gaden, 4 personer incl drikkevarer for 80 kr.

Dag 15 havde vi guide med, Sim som var 35 år og tidligere engelskunderviser på et universitet.
Programmet stod på at starte ved det største område for herefter at spise frokost og så tage Ta Prom lige efter frokost hvor der ville være mest roligt.

Ta Prom er templet hvor et par scener fra Tomb Raider er optaget. Det udemærker sig ved at junglen i høj grad har indvaderet templet og der flere steder gror meget store træer oven på templet og medvirker derfor til at nedbryde visse dele af det. Dog gør man også her et stort stykke arbejde for at sikre at træerne ikke splitter det helt ad så man bygger faktisk stilladser rundt om træerne for at kunne beskære dem så nænsomt som muligt. Fantastisk flot sted.

Efter dette stod den på Angkor Wat som via en 200 meter bred voldgrav ikke har været så indtaget af jungel som de andre og her har man ryddet templet fuldstændig.
Meget imponerende også, men her gælder "Et billede siger mere end tusinde ord", så i må vente til billederne kommer op.

Afslutningen på dagen var en tur på elefant ryg op på toppen af et lille bjerg/bakke som ligger ret tæt på hvor vi skullle se solnedgang. Denne viste sig at være delvist blokeret af skyer, men vi har fået taget nogle fantastiske billeder alligevel.

Lang dag som afsluttede i bælgravende mørke i poolen på hotellet.

Angkor Wat er reelt bare et tempel af en 20-30 stykker som ligger i et større område.
Dag 13 gik med at besøge et tempel 40 km fra de andre som skildte sig fra de andre ved at være lavet i en stentype som gør at templet med rette bliver kaldt the pink temple.
Herfter besøgte vi 4 templer mere af varierende grader af nedbrudthed samt mere eller mindre indtaget af junglen. Der er ingen tvivl om at man har haft et kæmpe arbejde med at fjerne jungel fra templerne men tidens tand har i høj grad påvirket dem.

Dag 13 var det endnu en gang tidligt op for at flyve til Cambodia.
Afrejse fra lejligheden i KL var kl 4.45 på trods af det tidlige tidspunkt var der godt gang i lufthavnen og vi fandt et sted hvor vi kunne få fat i noget morgenmad.
Ved ankomst til Cambodia blev vi afhentet ved lufthavnen af hotellets chauffør.

Resten af dagen er dækket af andet indlæg.

De næste dage stod den bla på en tur til Cambodias ambassade for at søge visum til turen 4 dage senere. Desuden kom vi ud og klatre i hvad der efter sigende skulle være asiens bedste indendørs klatrested, Camp 5. Kanon lækkert sted med masser af ruter samt fede boulder faciliteter. Ellers ikke det vilde at berette da vi brugte resten af tiden på shopping og afslapning :)

Dag 8 var igen en transport dag med lidt indlagt underholdning. Vi startede med at tage ud til et sted hvor efterkommere af hovedjægere havde oprette en landsby hvor de fortalte historierne samt viste nogle af de færdigheder og værktøjer de brugte den gang. Vi startede med en velkomstdrik på deres hjemmelavede risvin for derefter at se dem danse nogle af de danse som blev brugt ved forskellige lejligheder. Herefter fik vi vist hvordan de boede samt hvordan de lavede bla sagogryn. Alt i alt rigtig spændende og virklige flotte bygninger. Herefter flyvetur til KL.

Dag 6 og 7 skulle vi bruge på at trekke op til toppen af Mount Kinabalu.

Vi blev hentet 7.30 ved vores hotel og efter 2,5 timers køretur var vi ved indgangen til naturparken hvor vi skulle møde vores guide.
Hun hed Winnie og viste sig at være ca 1,5 meter høj.

Vi blev kørt op til starten af ruten og så startede opstigningen. Set i bakspejlet lagde vi alt for hårdt ud så efter efter et stykket tid var vi nødt til at skrue kraftigt ned for tempoet.
Gennemsnitsstigningen på sport er 25% og det skifter en del undervejs hvor nogle steder er det en jordsti og andre steder er det ren klippe. Flere steder undervejs har man forbedret sporet således at man har lavet trin og andre steder har man bygget deciderede trapper.
Nå men op gik det og vi holdte pauser ved små hytter undervejs hvor vi fik noget at spise og drikke.

Efter 4 timer havde vi gået de 6 km op til hytten vi skulle overnatte i. Den viste sig at være bygget af krydsfiner og aluminiums bjælker, dog havde man problemer med elforsyningen hvilket betød at der var lys men ingen varme i hytterne. Det blev forholdsvist koldt.
Vi blev indlogeret på en sovesal sammen med en blandet flok af mennesker bestående af indere, malayer, en svejtser samt en singaporianer.
Planen var at vi skulle ned og have en omgang aftensmad i en større hytte ca 50 meter nede af bjerget for derefter at skulle have noget undervisning i Via Ferrata.
Derefter skulle vi på hovedet i seng da vi skulle op kl 2 for at kunne nå at være på toppen til solopgang.

Vi kom ned og spise og fik vores undervisning og hoppede i seng. Som planlagt stod vi op kl 2 for at gøre klar til at komme ud af døren, men vejret var blevet dårligere så turen til toppen blev aflyst. Dog kunne det være at hvis det blev en smule bedre at vi kunne følge med guiderne op til via ferrataen ved en 4-tiden og tage den ned til hytten vi sov i.
Kort tid efter blev den del også aflyst så vi valgte at gå i seng igen.

Kl 8 blev vi hentet af vores guide og turen ned begyndte. Turen op havde været hård, men jeg var overrasket over at turen ned ville være mindst lige så hård. Samt påvirke vores ben de næste 4 dage.

Vi kom ned på lidt over 3 timer for derefter at konstatere at vi først ville blive hentet om lidt over 3 timer. Chris fik lavet en aftale med transportøren at de ville se hvad de kunne gøre. Inden for ganske få minutter havde de hyret en af de taxi chauffører som allerede holdt der til at køre os retur til hotellet og ikke mindst poolen.

Gensynet med poolen var kærkomment og resten af dagen gik der.

For at komme lidt hurtigere ud over stepperne venter jeg med billederne til senere.

Dag 5 startede med morgencriuse på floden hvorefter vi checkede ud af lodgen og fløj til Kota Kinabalu hvor vi skulle have en overnatning inden turen gik op ad Mount Kinabalu.

Morgencruise forløb uden de store armbevægelser dog så vi en krokodille på 4 meter undervejs. Ordentlig fætter.
Efter checkud kørte vi ud til den hule på borneo hvor der høstes flest svalereder fra.
Vores guide kunne fortælle at der ud over de åbentlyse færdigheder som balance og viden omkring hvordan man kommer op til svalerne også er en ret stor mængde gefühl mht at vælge det rigtige tidspunkt at høste rederne på. Gør man det for tidligt så får man ikke stort udbytte og man risikerer at svalen ikke bygger en ny rede, tager man dem for sent så når svalen at lægge æg i reden hvorefter det ikke længere er tilladt at tage dem.

Selve hulen var fantastisk flot selv med den store mængde guano i midten. Guiden fortalte forresten om en som var skvattet ned under høsten af reder og var landet i guano bunken. Denne var så blød at han overlevede faldet, men man var ikke i stand til at grave ham ud hurtigt nok så han druknede i bogstaveligste forstand i guano.

På vej ud af hulen var vi tilskuere til noget af en show hvor en høg af en eller anden art forsøgte at få fat i en viper som lå i et træ lige ved siden af udgangen. Slangen blev såret og man mente at den var blevet blind ved angrebet. De lokale var blevet ret overraskede da de ikke havde set slangen før høgen gik efter den. Hyggeligt.

Efter flyveturen på tværs af borneo (turen vi kørte i bil på udvejen) ankom vi til Berengis beach resort. Dejligt med en tur i poolen efter at have været i junglen i 3 dage.

Vi er her til morgen kommet til Cambodia uden de store udfordringer.

 

Vi havde bestilt hotel hjemmefra saa vores oejne var store da vi drejede vaek fra hovedvejen og koerte ind ad en mege lille jordvej.

Men det viste sig at det er et fanstastisk laekkert hotel med super venligt personale som vi naeste skal goere os umage for at faa os til at lade os vaere i fred naar vi spiser.

Chris og jeg var en tur ude og se en flydende fisker landsby, det var en meget ambivalent oplevelse for os begge.

Turen foregik paa den maade at vi skulle koere ud til den lake hvor de holdte til og hoppede saa ombord i en baad.

Herefter sejlede vi igennem omraadet ud til udkanten hvorefter motoren blev slukket og vi blev derefter besoegt af flere meget smaa baade med folk som ville saelge alt fra sodavand til frugt samt billeder af deres meget smaa boern sammen med slanger. Da det var overstaaet sejlede vi et stykke tilbage for der at besoege en flydende restaurant/souvenir shop/museum/akvarie. Jeg kan godt se at det er deres maade at faa en ekstra indkomst paa, men det foeles bare forkert at komme her og blive udsat for det.

Men efter at have siddet i hvad det de kalder pubstreet (meget passende for det er alt hvad der er i den gade) og faaet et par oel og reflekteret over det har jeg en fornemmelse af at vi begge har "fundet vores plads" i det her sammenrend af kultur, oekonomi og alt muligt andet.

De naeste par dage staar den paa diverse ture til Angkor Wat samt lidt smaature her og der.

 

Ingen billede sorry da vi sidder paa en offentlig pc.

/martin